Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og kold eller frivol med et Anstrøg af Cynisme,
der senere blev til. Manér hos ham i Samtale med
Mænd. Ganske vist var han i sin tidlige
Ungdom ikke saa mistroisk og tilbageholdende som
sidenhen; men man tager feil, naar man vil
udlede hans Skepsis af en eller anden bestemt, enkelt
Skuffelse. Selvfølgelig blev han mange Gange
skuffet og mange Gange voldsomt udrevet af
Illusioner; vi blive det alle; han blev bedragen i
Venskabsforhold, opofret i Kjærlighedsforhold —
d’Haussonville (Revne des deux mondes 15 Aug.
1877) fortæller det bestemte Tilfælde — han lærte
Verden at kjende og er for, at Livet er en Krig
og at Mennesket ikke blot maa værge sig mod
falske og upaalidelige Venner, hemmelige og aabne
Fjender, men ogsaa mod dem, der, som han siger
i et Brev, «gjøre det Onde for det Ondes Skyld-».
Var han imidlertid ikke fra Begyndelsen af traadt
ud i Livet med Spiren til Mistro i sig, saa vilde
ti paa hinanden følgende Erfaringer af den bitreste
Art ikke have helbredt ham for sin Tiltro til
Menneskene; thi den tillidsfuldt Anlagte har altid
tillige gjort ti modsatte Erfaringer, der opveie
hine første. Men han havde et ligesaa kritisk
som poetisk Naturel, og den Grundsætning, der
gjælder for den videnskabelige Kritiker, at han
kun fortjener Tillid i samme Grad som han har
havt Mistillid, bliver af slige Aander let optaget
som Regel for Livet. Man aner, hvor megen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
