Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pine den digteriske Modtagelighed for Indtryk
har voldt ham med lians saa stærkt udviklede
kritiske Sands.
Den kritiske Aandsretning er fremfor Alt
sandhedskjærlig, og Mérimée var det i høi Grad.
Hans medfødte Dristighed tvang ham desuden til
uden Henblik paa givne Vedtægter at udtale
Sandheden saaledes, som han følte den. Man
seer af hans Breve, hvor aaben han af Naturen
var, hvilket Hang han havde til at sige
Sandheden uden nogetsomhelst Omsvøb og hvor
utaal-modig han blev over conventionelle Løgne, ja selv
over mildnende og eufemistiske Udtryk. Den
første Samling «Lettres å line inconnue» er i
denne Henseende særligt lærerig. Mérimée bliver
i en Kjærlighedsbrevvexling næsten grov, saasnart
han mener at have grebet den Elskede i en eller
anden conventionel Anskuelse. Omendskjøndt han
med sin Frygt for Latteren og sin med Aarene
tiltagende Skepticisme hverken var anlagt til
vandrende Ridder eller til Martyr, seer man ham
derfor endnu i sit halvtredsindstyvende Aar begaae
en saadan ridderlig Dumhed, som ellers kun pleier
at forekomme i en Verdensmands første
Ungdoms-aar. Da hans Ven, den berømte Libri, blev
dømt, fordi han havde misbrugt sin Stilling som
Bibliothekar til at fjerne og sælge en Mængde af
de kostbareste Bøger i de franske Bibliotheker,
tog Mérimée, som ikke kunde tiltro Libri en saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
