Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Beyle og Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en forbitrelse at tilfredsstille; hun seer ikke paa
Kvindekjønnets Lidelser som rolig Iagttager; hun
stræber ikke at skjule, at hendes Hjerte har
blødt. Mérimée derimod har ingen Sag, ingen
Theori, ikke ringeste politiske eller sociale
Tendens. Han sværmer ikke for Noget og troer
ikke paa Noget, hverken paa et filosofisk System
eller paa en Skole i Kunsten eller paa en
Sandhed i Religionen, neppe engang paa et historisk
Fremskridt. Han forhærder sig i sin
Verdensmands-Skepticisme overfor alle Reformatorer,
Missionærer, Verdensforbedrere og
Menneskehedsforløsere; han svarer ikke paa Spørgsmaalet, om
han er enig med dem; han vender det døve Øre
til. George Sand viser, hvad det franske
Ægteskab er, og spørger med dirrende Stemme til
Publicum: Hvad siger I saa, kan dette taales?
Mérimée skriver «La double méprise» og slutter
Fortællingen uden at fortrække en Mine i sit
Ansigt.
George Sand hviler ud fra de stærke
Sindsbevægelser, idet hun vender tilbage til det
primitivt Menneskelige og i simple, skjønne Træk snart
som i »Mauprat» tegner den trofaste Kjærligheds
Magt og Lykke snart som i Boudetortællingerne
eller "Jean de la Roche» fremstiller det medfødt
Ædle i Menneskenaturen i enfoldige og gribende
Idealer. Mérimée troer ikke paa Idealet og har
intet Talent til Idyllen. Der hviler en mørk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
