Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Beyle og Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af Encyclopædisternes Skole og som saadan
dogmatisk, doctrinær. Han havde sin Filosofi, paa
hvilken han troede: Epikuræismen, sin Methode:
den psychologiske Analyse, sin Religion: For-
gudelsen af Skjønheden i Livet som i Musiken,
i den bildende Kunst og i Litteraturen. Mérimée
har ingen Filosofi; man kan ikke være mindre
doctrinær end han med sin halvt stoiske, halvt
nydelsessyge Sjælsstemning er det, og han har
ingen Religion, han tilbeder Intet. Han vogter
sig for Begeistring som for en Sygdom. Man
foler det slaaende, hvor han i sin store
Afhandling om Grote’s «Grækenlands Historie» kommer
til at tale om Leonidas og Slaget ved
Thermo-pylæ. Han fortæller, at han selv nogle Aar
tidligere har tilbragt tre Dage ved Thermopylæ og
tilstaaer, at han «saa prosaisk han end er» ikke
uden Sindsbevægelse klatrede op ad den lille Hoi,
hvor de sidste af de Trehundrede døde. Han
lader sig imidlertid ikke overvælde af
Sindsbevægelsen. Han har undersøgt Persernes
Pilespidser og fundet, at de vare af Flint; i
Sammenligning med Europæerne have disse Asiater da været
at betragte som stakkels Vilde. Hvis man har
Aarsag til at undre sig over Noget, saa er det
over at de overhovedet kom igjennem Passet.
Haii kritiserer Leonidas. Denne handlede meget
uklogt i selv at tage Plads paa det uindtagelige
Sted og overlade det andet Pas, der var langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
