Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Beyle og Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
end hos Beyle, der hvert Øieblik forraader sig.
Han hader ikke som Beyle Katholicismen. han
smiler kun ad den. Aldrig viser han mere end
Spidsen af en Finger under sin sorte Domino.
Det morer ham at skildre forliebte katholske
Præster, og naar en af hans Personer taler om
Daaben, Skriftemaalet eller en anden religiøs
Ceremoni, indledes Repliken gjerne af denne
Paren-tlies: «med en meget devot Næsetone»; men i sit
eget Navn udtaler han sig i det Høieste saa
forsigtigt og fint ironisk som i det Følgende: «Det
var en Bønnebog, som Madame de Piennes tog;
og jeg vil ikke nævne dens Titel, for det Første
for ikke at forurette Forfatteren, dernæst fordi
man maaskee vilde anklage mig for at ville drage
en eller anden ondskabsfuld Slutning om den Art
Værker i Almindelighed. Det er tilstrækkeligt at
sige, at den omtalte Bog var af en ung Mand
paa nitten Aar og særligt bestemt til at føre
forhærdede Synderinder tilbage til Kirkens
Moder-skjød, at Arséne var meget udmattet, og at hun
ikke havde kunnet lukke et Øie den foregaaende
Nat. Da Pagina 3 var oplæst, hændte der, hvad
der vilde været hændt med ethvert andet Værk;
det Uundgaaelige skete, nemlig at Arséne lukkede
sine Øine og sov ind.»
Hovedforskjellen mellem Beyle og Mérimée er
dog atter her den, at Beyle var langt mindre
skeptisk end Mérimée. Han var en Materialist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
