Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Beyle og Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra Beyle til ham beroer. Det rige aandelige
Materiale, som Beyle havde bragt for Lyset, fik
først hos ham uforgjængelig kunstnerisk Form.
Hans «Dovenskab» var for øvrigt langtfra
absolut. Den yttrede sig i Studier, i
Monumentbeskrivelser, i Oversættelser fra Russisk og
beskedne, men strenge historiske Undersøgelser og
Værker. Han var Filolog og Archæolog, en
Lærd og en Videnskabsmand. Hans Kunst er som en
Oase, der ligger midt i hans tørre Studier; den
grændser paa alle Sider til Videnskaben, og den
glider lempeligt over i Historieskrivning; thi der
kommer et Øieblik, hvor Kjærligheden til
Kjends-gjerningen og Lidenskaben for Nøiagtighed og
Præcision ikke mere tilfredsstilles af Fantasier
alene. Mérimée’s personlige Forfatterskabs Historie
har her været den samme som den romantiske
Skoles. Han afspeiler i det Mindre en stor
Bevægelse; thi i Frankrig saavel som i Tydskland
har den videnskabelige Kritik og den strenge
Historieforskning slaaet ind paa den Vei som
Romantikens literære Kritik brød for Poesien.
Da denne opgav de fremmede og middelalderlige
Stoffer, gav Videnskaben sig til at behandle dem
i den Aand, som Poesien havde fremkaldt. Da
nu hos Mérimée Digtningen bestandig ligesom
brød ud af Forskningen, da mange af hans
Noveller, som «Carmen», «La Venus d’Ille», «Lokis»,
ligge ligesom i en Ramme af for Spøg henstillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
