Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Beyle og Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forestiller jeg mig uvilkaarligt det uhyre Antal
af Lavheder, Platheder og ofte sorte Forræderier,
som han har maattet ophobe for at modtage saa
mange Attester derfor». For det Andet skjærpede
hin Bekymring Mérimée’s Selvkritik som Forfatter
saa stærkt, at den gjorde ham uproductiv. Beyle’s
Motto havde været: Ingen Dag uden en Linie.
Mérimée havde altid skrevet lidt, men ophørte
tilsidst næsten ganske med digterisk Production.
Han stillede saa store Fordringer til sig selv i
Henseende til Fuldeudthed og Plastik, at han
hellere holdt sig tilbage fra Væddekampen med
sit eget Ideal end udsatte sig for den Risico, som
det var for ham, hver Hang han paany forsøgte
sig i den. Han vilde hellere nøies med hvad han
havde opnaaet end paany sætte sin Kunstnerære
paa Spil. Og han holdt sig des lettere tilbage,
eftersom Tilbageholdenhed overhovedet var et
Cha-raktertræk hos ham og ingen tøilesløs, ubehersket
Productionsdrift tvang ham til den uafbrudte
Frembringen.
Beyle bebreidede ham forgjæves hans
»Dovenskab»; men blandt dens Aarsager var en, som
Beyle ikke forstod og som udgjorde
Grundfor-skjellen imellem dem. Beyle var Psycholog og
Poet, ingen Kunstner, Mérimée var Kunstner helt
ud i Fingerspidserne. Det er som Kunstner og
alene som Kunstner at han er stor, og det er
paa hans kunstneriske Mesterskab, at Fremskridtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
