Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Mérimée og Gautier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Poesi En kjærere end den reale Virkelig-lieds Liv;
men ogsaa Virkeligheden lod sig fremstille poetisk,
naar den havde Farve og Charakter, Lidenskab
og Flamme og exotisk Duft, og det havde den
hos Mérimée. Spirer til den senere Naturalisme
lindes hos Mérimée som hos de andre Romantikere,
kun at hos dem Kjærligliedeu til Kunsten
beherskede Naturefterligningen. Imidlertid er Mérimée
med sin Forkjærlighed for brutale Stoffer og med
sin kunstige Kulde ganske tydeligt en Forløber
for den Smagsretning, der fremtraadte i den
følgende litterære Generation. I Taine’s «Vie et
opinions de M. Graindorge (18(37) lindes en Linie,
der er skrevet om det selskabelige Liv, men
halen større Rækkevidde: «Depuis dix ans une nuance
de brutalité coinpléte Félégance». Man føler dette
hos næsten alle det andet Keiserdømmes større
Skribenter, hos den yngre Dumas, hos Flaubert,
hvem man kunde kalde den næste Slægts Mérimée,
endelig hos Taine selv, der ganske i Mérimée’sk
Aand fryder sig, naar han har «et smukt Mord»
at skildre og som lader sin Graindorge give
Læseren nøiagtig Anvisning paa den mest praktiske
Methode til at skjære sin Hals over med en
Barberkniv*).
*) „Quand Cromwell passe en Irlande, il marque le
nombre et la qualité des gens massaerés, et puis c’est
tout. Et cependant quels beaux massacres!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
