Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Mérimée og Gautier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nutildags gjælder Mérimée for en Klassiker.
Hans klare og gjennemsigtige Form, hans Sky for
lyriske Udskeielser, for Lignelser og Rketorik
synes at sikre ham en Plads udenfor den
romantiske Gruppe. Men vi liave seet, at i en vis
Forstand ere alle franske Romantikere at betragte
som Klassikere, og det kun tydeligere klassiske
Præg hos Mérimée giver ham følgelig ingen
Særstilling udenfor Skolen.
Naar man tilmed betænker, at han saa godt
som Hugo og de Vigny har været Walter Scotts
Indflydelse underkastet, at han har et
umiskjende-ligt Slægtskab med den Byronske Satanisme, at
han, den ædru Tvivler, endog har skrevet Sager
som «La vision de Charles XI» i Hoffmann’s Art,
at han var Beyle’s umiddelbare Discipel, at han,
ægte romantisk, næsten altid fremstillede det
Fremmede og Umoderne, saa vil man hos ham
finde saa mange for de franske Romantikere fælles
Træk, at man i ham erkjender det ægte Barn af
hans Tidsalder.
Hans Skikkelse hæver sig, ogsaa uden at
man tildeler ham en kunstig Originalitet,
tilstrækkeligt frem i den geniale Slægt fra 1830. De andre
sprængte i brogede Vaabenkjortler, med forgyldte
Quelle occasion pour pénétrer le lecteur de la froide
fureur qui poussait les épées des fanatiques !“ Taine:
Essai sur Guizot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
