Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. Th. Gautier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
foranlediger, alt det Mod, den indgyder, og alt
det Had, den indblæser.
Det var denne Kjærlighed, som gjorde, at
lian i dyb og ædel Beskedenhed blev en Beundrer
af Kunstnere, han der selv var en Mester. Han
blev Hugo’s Page, Balzacs opofrende Ven. Han
var Digter, men Beundringen gjorde ham til
Kritiker, og ingen havde som han Glæde af et godt
bygget Vers, et lysende Ord, et malerisk Udtryk,
en kraftig Fantasi og et dristigt Fantasteri. Han
var Maler, før han blev Poet og Ingen anerkjendte
som han den mægtige, skjøndt famlende Originalitet
hos Delacroix, som affødte hin Coloritens Giands
og Pragt, der overstraalede alt Fortegnet. Med
hvilken Lidenskab faldt han ikke derfor som
Kritiker over Scribes Platituder og Delavigne’s
reformatoriske Forsigtighed, over flaue Vaudeviller og
lidenskabsløse Tragoedier, han som tilbad Stilen
og som hellere, langt hellere end i
Gymnase-Theatret at see et borgerligt Lystspil overværede
en Beriderforestilling i Circus, hvor man dog kun
skreg Hop! og He! og altsaa paa langt nær ikke
begik saa mange Sjmder mod Syntax og Metrik
som Scribe. Med hvilket Raseri faldt han ikke
over Delaroche, da denne (som først sent udfoldede
sit Talent) henrev de Halvdannede ved sine
slikkede Gjengivelser af Middelalderens Historie og
tik dem til at foretrække sin Middelalder for
Hugo’s og Delacroix’s! At sætte det forsigtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
