Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. Th. Gautier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
poesier, naar han giver sin antikt hedenske,
nærmest romerske Epikuræisme Udtryk, naar han
sætter Lykken i de tre Ting: «smukt Solskin,
en Kvinde, en Hest», naar han (som i Digtet
«Le débauche») forherliger den aabne Livsglæde,
priser Farve, Sang og Vers, eller naar han (som
i «Le premier rayon de mai») gjengiver den simple,
næsten sandselige, men i ethvert Tilfælde ganske
nsammensatte Lykkestemning ved at befinde sig i
den Elskedes Nærhed. Mesterligt og absolut
typisk for Gautier er det lille Digt «Lapseri»
(Fatuité), hvis spøgende Titel paa den fineste
Maade parerer ethvert Angreb paa Indholdet.
Det udtaler en kraftig Ynglings muntre Overmod.
Jeg citerer de to første Strofer:
Je suis jeune; la pourpre en mes veines abonde;
Mes cheveux sont de jais et mes regards de feu,
Et, sans gravier ni toux, ma poitrine profonde
Aspire a pleins poumons l1 air du ciel, l’air de Dieu.
Aux vents capricieux qui soufflent de Boheme,
Sans les compter, je jette et mes nuits et mes jours,
Et, parmi les flacons, souvent l’aube au teint bléme
M’a surpris dénouant un masque de velours.
Det var først i sine modnere Aar, at
Théo-phile Gautier trængte afgjort igjennem som
Lyriker. «Emaux et Camées», en Samling af Digte
(alle i korte 8-Stavelses Vers), der ved sin Form
svagt erindrede om Et og Andet i Goethes
«AVest-Oestlicher Diwan» og Heine’s «Buch der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
