Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Th. Gautier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mig om Flacon ens Form, aldrig om dens Indhold.
Hvis jeg havde havt Pandoras Æske mellem mine
Hænder, saa troer jeg, at jeg ikke havde
aabnet den».
Théophile Gautier er en af de faa franske
Romantikere, der frem byder tydelige Paralleler
med de tydske. Hans Novelle »Fortunio» er med
sin Forherligelse af Nydelsen og Lediggangen det
franske Sidestykke til Fr. Schlegels »Lucinde» og han
minder om de tydske Romantikere ved sin
Ringeagt for det særligt Digteriske i Poesien. Han
sagde en Dag til Taine, der paa Hugos
Bekostning ytrede Forkjærlighed for Musset: «Taine,
De synes mig at forfalde til den borgerlige
Idiotisme. At forlange Følsomhed af Poesien...
det er slet ikke det, det kommer an paa.
Straa-lende Ord, Lys-Ord, med en Rytme og en Musik,
det er Poesi. Det beviser ikke noget og det
fortæller ikke noget; Begyndelsen af Hugo’s cRatbert»
f. Ex., der er ingen Poesi i Verden som det; det er
Himalayas Plateau. Hele Italien med alle dets
middelalderlige Vaabenskjolde er deri, og ikke
Andet end Ord». Han ligner Tieck i sin
Kjær-lighed til den tankeløse, den rene Forms Poesi;
men han adskiller sig som god Romaner paa det
Skarpeste fra ham derved at medens Tieck vilde
forflygtige Ordene til Toner, fortynde Digtningen
til blot Stemning, til Musik («Liebe denkt in
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
