Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Th. Gautier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
siissen Tonen, denn Gedanken stelin zn fern»)*)
vilde Gautier omvendt faae Ordene til at sprude
Straaler og Farver og fortætte Digtningen til
Ordmaleri og Ordplastik.
Derimod stemmer lian fuldstændigt overens
med de tydske Romantikere i sit Had til
Utili-tarianismen. Hans Formel <’L‘art ponr l’art» har
sit Udspring af dette Had. Denne Formel, som
han i Fortalen til «Mademoiselle de Maupin»
for første Gang med Glands forfægtede, er fra
een Side seet, ubetinget gyldig.
Den er sand og ubestridelig i den Mening,
at Kunsten ikke er underkastet de samme Regler
for det Tilbørlige, som med Rette beherske Livet,
langt mindre dem, som med Urette gjøre sig
gjæl-dende deri. Ligesom det at staae nøgen i en
Menneskesværm er en Ting, der meget vel skikker
sig for en Statue, men ingenlunde for en Mand
eller Kvinde, saaledes ere overhovedet Liv og
Kunst himmelvidt forskjelligt stillede overfor
Moralbegrebet. Gautier stræbte derfor uafbrudt at
kjæmpe Kunsten løs fra den moraliserende Kritik.
I den ungdommeligt voldsomme Fortale til
«Made-moiselle deMaupin» udbryder han til de nyttesøgende
Kritikere: «Nei, I Dumrianer, I kropknudede
Kretinere, Kunsten laver ingen Havresupper, en
Sonet er ingen Klystersprøite og et Drama ingen
*) Den romantiske Skole i Tydskland 143 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
