Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Th. Gautier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
have ham», sagde engang Sainte-Beuve, «er Ordet
dndicible» (usigelig) ikke mere fransk». Han
havde den sædvanlige romantisk-klassiske Sky for
sproglige Nydannelser, men han har beriget det
moderne Fransk med en Fylde af Ord fra det
femtende og sextende Aarlmndrede, der med Urette
vare gaaede af Brug og med en Mylr af skarpt
betegnende, techniske Udtryk. Som bekjendt vare
de franske Ordbøger hans kjære, stadige Læsning.
Vistnok var han en ganske paa det Udvortes
anlagt Aand: men der udfordres stor Inderlighed og
stor kunstnerisk Alvor til i den Forstand at være
udvortes. Vistnok gik han i sin Poesi ikke ud
paa at røre de følende Hjerter, men selv Goethe
har jo havt Stemninger, under hvilke han skrev:
Ach die zärtlichen Herzen! Ein Fuscdier vermag sie
zu rtihren,
Sei es mein einziges GHick, dich zu beriihren, Natur!
Hans Roman «Capitaine Fracasse», der
undfanget i hans Ungdom, først blev udført i hans
senere Aar, giver det klareste Indtryk af hans
Prosa. Personerne deri sees som i Naturen med
deres hele ydre Form, med deres Klædedragt,
deres Bevægelser, deres architektoniske eller
landskabelige Baggrund.
Bogen aabnes med et Kapitel, der hedder
«Elendighedens Slot», og som indeholder Skildringen
af en omvandrende Skuespillertrups At’tensmaaltid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
