Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Th. Gautier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samtaler med hans Svigersøn Bergerat forekommer
denne pudsige og betegnende Ytring: «En
Kongetiger er smukkere end et Menneske; men livis
Mennesket skjærer sig en prægtig Dragt af
Tigerskindet, saa er Mennesket smukkere end Tigeren,
og jeg begynder at beundre det. Paa samme
Maade interesserer en By mig kun ved sine
Mindesmærker, der jo ikke er andet end
Fællesresultatet af dens Befolknings Aand. Hvad biyder
jeg mig om denne Befolkning er svinsk eller om
Byen maaskee rummer et Indbegreb af alle mulige
Forbrydelser, naar man blot ikke slaaer mig ihjel,
imedens jeg seer paa dens Monumenter». Man
liar lier den rene Skjønheds- og Kunstdyrkelse
drevet ud i sin mest betegnende Ytringsform.
Det Menneskelige, det sjæleligt Bevægede, det
Moderne, Livet selv tabte tilsidst al Interesse for
Gautier som Kunstner og Kunstelsker. Derfor
gik ogsaa efterhaanden hans hele Sands for den
dramatiske Kunst op i Sandsen for Stilen, Costumet
og Decorationen. Han pleiede at sige, at en
Skuespildigter burde kunne faae sagt fra Scenen
alt det, han vilde have sagt, blot med fire
Pjerrot’er, som han anbragte i forskjellige
Situationer; thi det gjaldt kun om at meddele «et
Indtryk af Liv ikke Livet selv»; xLivet selv er
altfor grimt» pleiede han at tilføie.
Saaledes leverede han tilsidst saa at sige
Kritiken over sig selv og angav for alle Andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
