Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Th. Gautier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
encl lians blinde Beundrere, hvor hans Grændse
laa. Han opviste den svage Side af Løsenet
L’art pour l’art: En Kunst, der ikke dreier sig
om anden Axe end Kunsten selv, bliver
nødvendigvis tilsidst gold og tom. Den rene
Kiinst-begeistring skaber en Galatea af Marmor;
Tidsalderens Tankestrøm alene er den guddommelige
Aande, der indblæser Statuen Liv.
At Gautier imidlertid med en Energi som
ingen Anden emanciperede Kunsten fra fremmede
Fordringer og udviklede den saa eiendommeligt
som han gjorde, det var en stor og god Gjerning.
Var det end ikke Vinding nok for Kunsten, saa
var det Gjerning nok for Enkeltmand. Man
kan ligefuldt paa ingen Maade sige at Gautiers
Talent før hans Død blev forstaaet og vurderet,
som det fortjente; han havde sit Publicum blandt
alle kunstnerisk Dannede, men de blot litterært
Dannede, ikke at tale om den store Læseverden,
forstode Intet af hans Fortrin. Hvor tidt har
jeg ikke i Frankrig af Videnskabsmænd hørt de
taabelige Historier om hvorledes Gautier skrev
sine Bøger ud af Dictionnairerne uden Sands
for andet end Ordets Klang og Besynderlighed
som Ord!
Hvad der til en vis Grad forklarer denne
Uforstand er, at hos Gautier Feuilletonisten
efter-haauden i den almindelige Bevidsthed helt havde
fortrængt Poeten. Allerede i Aaret 1836 var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
