Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Sainte-Beuve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bekjendt, men i en grov gammel Arbeidsdragt en
Mand med fine Træk og hvide Hænder, der synes
forklædt. Han sees stadig sammen med en
simpel Londonsk Arbeiderfamilie; Manden er en grov
Karl, der uafbrudt spiser eller ryger sin Pibe,
liaus Hustru er ved første Blik uanseelig, de liave
eu omtrent fjortenaarig Datter med sig, ret kjøn.
Hun tænker sig først at den unge Mand, der sjmes
en politisk Flygtning, nærmest en Polak — det
foregaaer i 1831 — føler sig tiltrukket af den
unge Pige; saa seer hun at det er Moderen, hvis
Blik bestandig hænger ved ham. Og denne Kvinde
er ikke ung mere, om hun end for faa Aar siden
endnu har været meget smuk, hendes Holdning i
den tyndtslidte Kjole er elegant og hendes Haar
pragtfuldt. Med en Omhu, der ikke er
Kjærlig-hed, men Ømhed mod den, af hvem man elskes,
holder den unge Mand Paraplyen over hende og
samler Kaaben om hende, da det regner; han
kjøber dyre Druer til hendes Smaadrenge.
Grevinden aner, at han i den fjerne By, hvor han
søgte Ophold, har fundet Venner i denne fattige
Forstadsfamilie. Men han skal som hun i Land
i Mainz, medens de Andre skulle fortsætte Reisen
paa Skibet.
«Han steg ombord i Baadeu. Jeg saa denne
Jammer. Han kyssede de to Smaadrenge,
omfavnede Manden, tog Datterens Haand (og Barnet
smilte ondskabsfuldt, nysgjerrigt som en lille Eva);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
