Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX. Sainte-Beuve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ter Auguste Barbier fraregnet) fri for at dele den
almindelige Napoleonscultus, han betragtede
Keiserdømmet som en af Folket baaren, mod
Bourgoisiets Herredømme rettet Imperialisme, og i
den bekjendte, meget angrebne Artikel «Les
re-grets» erklærede han ikke blot sin Tilslutning til
Napoleon III. men udtalte sig endog med en
underlig glemsom Haan om Orleanister og Legitimister.
Han skrev først i Le Constitutionnel, saa en Tid
lang i Moniteur officiel, saa atter i Le
Constitutionnel, endelig i sit sidste Leveaar i
Oppositionsbladet Le Temps. Han var øiensynligt
fuldstændig oprigtig, han søgte ingen Fordel ved sit
Omslag, han lod sig kun nu som altid
uvilkaar-ligt paavirke, for senere at kritisere des mere
klarsynet og indsigtsfuldt. Med Keiserens Person kom
han kun flygtigt i Berøring, han sluttede sig til
«Keiserdømmets Venstre», blev af Prindsesse
Mathilde og Prinds Napoleon behandlet og hædret som
Ven, og han benyttede sit Venskabsforhold til
Prindsessen paa den smukkeste Maade, nemlig til
en stilfærdig og ædel Velgjørenhed i største Stil.
Først i denne sit Livs sidste Periode lykkedes
det ham at udfolde hele sit Talent. En ukritisk
Digter har i Regelen Udsigt til at blive siettere
med Aarene, en Kritiker har i Regelen Udsigt til
at blive bedre, og Sainte-Beuve udviklede sig fra
Aar til Aar lige til sin Død. Hans
Sandhedskærlighed, der fra først af havde været ligesaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
