Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX. Sainte-Beuve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
levende som lians Arbeidsdrift, men som tidt var
bleven hæmmet af Hensyn, blev nn bestandig mere
meddelsom, medens Arbeidskraften holdt sig
uforandret. Han har skrevet omtrent halvtredsindstyve
Bind, og der findes i dem ikke en skjødesløs Linie,’
neppe en Unøiagtighed; men først i denne sin
sidste Periode fik Sainte-Beuve fuldt Mod til at
føre det Frisprog, han trængte til for at give sine
virkelige Meninger paa det religiøse og filosofiske
Omraade Udtryk. Alt, hvad han havde trængt
tilbage, siden han i sin Ungdom studerede det
attende Aarhundredes Filosofer, fik nu Luft. Hans
ringe Sands for Balzac’s saa meget grovere og
Beyle’s saa meget særere Væsen kan ikke bringe
det Mod og den Fasthed i Glemme, hvormed han
nu i Litteraturen stod som den opvoxende
Forfatter-slægts Talsmand og Fører. Det bør heller ikke
glemmes, at han afslog at skrive en Artikel om
Napoleons «Vie de César». Og i Senatet
op-traadte han, helt alene, og med ikke ringere
Fasthed som Klerikalismens overlegne og hensynsløse
Modstander. I Marts 1867 forsvarede han Renan
og hans »Jesu Liv». I Juni samme Aar stod
han, da man paa Grundlag af en Klage fra
Smaa-stadsmatadorerne i Saint-Étienne vilde udelukke al
den Geistligheden ubehagelige Litteratur (deri
indbefattet Voltaire, Rabelais o. s. v.) af
Folke-bibliothekerne, ganske ene i det servile og klerikale
Senat som den frie Forsknings Talsmand og be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
