Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI. Sainte-Beuve og den moderne Kritik - XXXII. Dramet: Vitet, Dumas, de Vigny, Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gelske Digtere i vore Dage? Bevægede Kritikere.
Hvad var Italiens ædle Leopardi? En flammende
Kritiker. Af alle nyere Digtere have kun Byron
og Lamartine ikke været Kritikere og derved
liave de tabt Mangfoldighed og Afvexling og ere
bievne saa monotone som de ere.» Naar Kritiken
tages i videre og egentlig Forstand, bortfalder
den sidste Restriction. Thi i Betydning af Evnen
til at underkaste det Bestaaende en Dom, har den
været en inspirerende Magt ogsaa for Tidsalderens
store Lyrikere, den er det hos Hugo som hos Byron,
hos George Sand som hos Lamartine. Fra det
Øieblik af da Poesien ophører at afspærre sig
mod Samtidens Liv og Ideer, fra det Tidspunkt
af, da de lyrisk-romantiske Digtere forvandle sig
til Ideernes Organer, sees ogsaa i deres Digtning
Kritiken som et besjælende Princip. Den har
inspireret Hugo’s «Les Chåtiments» som den
inspirerede B}rrons «Don Juan». Den viser
Menne-skeaanden Vei. Den planter Hegn og Fakler paa
Veien. Den bryder og rydder nye Baner. Thi
det er Kritiken, som flytter Bjerge, alle
Autoritetstroens, Fordommenes, den ideeløse Magts og
deu døde Overleverings Bjerge.
XXXII.
Medens den romantiske Skoles Triumfer i
Lyriken, Romanen, Novellen og Kritiken snart
32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
