Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII. Dramet: Vitet, Dumas, de Vigny, Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stode som uomtvistelige, formaaede den paa et
enkelt Omraade ikke at virkeliggjøre de dristige
Forhaabninger, med hvilke den var traadt ud i
Livet, og det var i den Kunstart, som man efter
gammel Æsthetik i hin Tid betragtede som den
høieste, og som man underligt nok i Reglen endnu
betragter saaledes, nemlig i Dramet. Da
Kunstarten skattedes saa høit, føltes det forholdsvis
ringe Held i denne Retning des smerteligere.
Den romantiske Skoles Skuespil gjorde aldrig
nogen egentlig Lykke og kom ikke til at udgjøre
noget Theaters faste Stok. Hugo’s bleve kun
populære som Texter til italienske Operaer,
Mé-rimée’s bleve aldrig spillede; George Sand og
Balzac opnaaede næsten kun succés d’estime paa
Scenens Brædder; af Alfred de Musset fandt
først sildigt et Par Smaating Veien op bag
Lamperækken, medens Scribe med sine
Medar-beidere fyldte Hus i alle franske og ikke-franske
Theatre. Og dog har Skolen ogsaa paa det
dramatiske Omraade meget betydelige Kræfter at
opvise.
Det ældste Forsøg, som indenfor dens Kreds
blev gjort i dramatisk Retning, var et høist
originalt og ligefrem beundringsværdigt. Det var
de «Dramatiske Scener», som Vitet i Aarene
1826—29 udgav, og som han senere har samlet
under Titlen «La Ligne». Han havde det Indfald
at fremstille Begivenheder af Frankrigs Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
