Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII. Dramet: Vitet, Dumas, de Vigny, Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligesaa lierculiske Anlæg som Faderen i
Republikens Krige. Fyrretyve Aar igjennem har lian
uden en Pause skrevet Tragoedier, Lystspil,
Dramer, Romaner. Noveller, Reiser og Memoirer.
Det vilde være urimeligt at lade haant om en
saa uhyre Opfindsomhed, en saa utrolig
Frugtbarhed. Man sporer i disse Skrifter det
franskafrikanske Blod, noget af det sorgløse kreolske
Sind og noget af den sorte Races sandselige Ild.
Han har med talrige, men ham selv langt
underordnede Medarbeideres Hjælp fyldt Theatrenes
Scener, Boghandlernes Hylder. Avisernes
Feuille-toner med sine Productioner, og Bogtrykkernes
Presser have knaget og stønnet for at kunne
holde Skridt med hans Frembringelsesdrift. Hvad
man maa beklage, er det lette Verdensbarnssind,
der bevirkede, at han ingen Udvikling gjennemløb.
Kun i sin første Ungdom var han Kunstner. I en
romantisk Tidsalder begyndte han romantisk, i en
industriel Tidsalder fortsatte han industrielt.
Med «Henrik den 3die og hans Hof»
op-naaede han, hvad Vitet ikke havde opnaaet med
dette Stof, nemlig at levere et livfuldt og
spilleligt Drama, men han trodsede her kun paa den
mest overfladiske Maade den klassiske
Theater-conveniens. Han vovede at optage det gamle
Hofs 3’dre Skikke: Paa hin Scene, hvor Helten
og hans Fortrolige i et Par hundrede Aar havde
samtalt med hængende Arme eller med Haanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
