Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII. Dramet: Vitet, Dumas, de Vigny, Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udgaae «harmonisk Lava», naar han er i Stand
til at gaae ledig, saa længe han lyster.*)
Der er, som en moderne Læser seer, noget
Sandt og mere Overspændt i Grundanskuelsen.
Det Drama, der blev bygget over den, og som
fremkaldte Taarestrømme, appellerer saa stærkt
til Medlidenheden, at det ingen tragisk Virkning
gjør, og det tager altfor lyrisk Parti for sin Helt
til at besidde den indre Ligevægt uden hvilken et
Drama mangler Holdning. Chatterton og den
unge Kvækerinde, han beundrer, have i dette
Stykke forpagtet al aandelig Adel og sjælelig
Høi-hed; rundt om dem raader kuu Prosa,
Hjertenskulde, Raalied og Dumlied. Hvad Handlingen
viser os, det er hvorledes det spiritualistiske Geni
undertrykkes af en materialistisk Omverden ;
Livsopfattelsen nærmer sig til den, vi i Tydskland
finde hos Hovalis, i Danmark hos Andersen og
Ingemann; for Digtere af denne Art har Goethe
skrevet sin «Tasso» forgjæves. Vor Tid er træt
af disse Kunstnerdramer, som Oehlenschlägers
»Correggio» indvarslede og som i Tydskland
repræsenteres af Holtei’s «Lorbeerbaum und
Bettel-stab» og andre lignende Skuespil. Vi oprøres
ikke mere med Chatterton, naar han, der er «skabt
til i Stjernene at læse den Vei, Herrens Finger
*) Man se den typiske Indledning til „Chatterton14:
Derniére nuit de travail, du 29 au 30 juin 1834.
33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
