Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII. Dramet: Vitet, Dumas, de Vigny, Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reaction fundet sin Skuespillerinde. I Aaret
1838 havde paa Théåtre- frangais debuteret et
ungt, rent uvidende Barn, en attenaarig Jødepige,
der havde sunget til sin Harpe paa Gader og i
Kaféer, og det viste sig, at denne lille Pige var
en Muse.
Rachel betraadte Scenen, og det traf sig, at
dette unge theatralske Geni, det største
kvindelige, som Frankrig nogensinde havde seet, besad
en udpræget Antipatin mod de Roller, de
romantiske Dramer afgav, men at hun med en saadan
Alvor og Lidenskab opfattede det gamle klassiske
Repertoire, at hun — hvad Ingen havde troet
muligt — gjeugav hine gamle Tragoedier deres
Tiltrækningskraft, dem, den romantiske Skole med
Haan og Spot havde fordrevet fra Theatret. Hvad
nyttede det, at Gautier vred sine Hænder!
Iphi-genia, Merope, Emilia, Chimene, Fædra betraadte
atter Scenen, og det udrustede med en saadan
Adel og Sandhed, at det letbevægelige Publicum
nu og da blev betaget af en Art Raseri mod
dem, der havde vovet at lade haant om disse
gamle Nationalhelligdomme. En Nation bliver
altid glad ved at erfare, at den ikke med Urette
et Par huudrede Aar igjennem har seet op til
sine navnkundige Mænd og deres Værker.
Rachel havde først afvist Titelrollen i
«Lu-créce«, skjøndt den var skrevet for hende. Men
da Stykket havde gjort Lykke paa Odéon, overtog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
