Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. Den socialpolitiske Ideebevægelse og Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Staten kom til Orde. Dog en enkelt bestemt
Consequens, som man drog af Læren, hidførte dens
Fald og Opløsningen af den hele Sekt.
Saint-Simon havde lært, at da den gamle Christendom
havde sat Splid mellem Aanden og Kjødet, gjaldt
det nu om at forsone denne Splid. Den gamle
Christendom havde opstillet Selvfornegtelse og
Kjødets Spægelse som Formaal, den nye burde
betragte Velvære og almindelig Lykke som Maalet.
Udtrykt med andre Ord kan hans Tanke
gjen-gives saaledes: Askesens Christendom har været
en skarp og voldsom Kur mod Romerrigets
Svælgen i alle Drifters Tilfredsstillelse, men Kuren
har vist sig at være fuldt saa farlig som
Sygdommen. Vi ere bievne Sygdommen kvit; men
hvo skiller os af med Lægemidlet uden at noget
Tilbagefald følger? Ingen anden Magt end den
nye Christendom.
Af denne relativt sunde Grundtanke vilde
Enfantin udlede og paa staaende Fod indføre
Tilstande, der minde om dem, Jan van Leyden i
gamle Dage havde indført blandt sine Gjendøbere.
Fra først af havde Saint-Simonismen forkyndt, at
istedenfor Individet Mand traadte nu i den nye
Æra Individet Mand-Kvinde med lige Rettigheder
og med fuld Frihed til at opløse et indgaaet
utilfredsstillende Ægteskab; thi det var i Parret,
ikke i det enkelte Væsen at den sande
Menneskelighed var virkeliggjort. Enfantin drog heraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
