Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. Den socialpolitiske Ideebevægelse og Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eue eller den anden Virksomhed var
fremherskende, o. s. v.
Naar man kaster et Blik ud over alle disse
Utopier, kan man ikke andet end beundre, hvor
sundt og’ stort de Digtere, der lode sig rive med
af enkelte Grundtanker, forholdt sig til selve
Systemerne. De lode Alt eller næsten Alt ligge,
der var kunstlet, fantastisk eller parodisk. De
nøiedes med at tænde deres poetiske Fakkel ved
den Alterild, som de renhjertede Sværmere
underholdt, de inspireredes af deres Menneskekjærlighed,
af deres ivrige Forsvar for de Uformuende og
* Fortrykte, af deres glødende Tro paa Folket og
deres levende Fremskridtsbegeistring.
Paa George Sands Sjæleliv har
Saint-Simonismen, hvad man saa end har sagt, øiensynligt
havt en gavnlig Virkning. Den gav hende efter
Fortvivlelsens Paroxysme i «Lélia» indre Rolighed,
en Tro, som aldrig senere blev rokket, en Sag
at arbeide og kjæmpe for. Hun iagttog med
aabne Øine hvad der gik for sig i Frankrig
omkring hende, og i Slutningen af Trediverne vare
de arbeidende Klasser i heftig, gjærende Bevægelse.
Paa det Tidspunkt var Frankrigs langsomme
Forvandling fra et næsten udelukkende agerdyrkende
Land til et af Industriens Hovedlande fuldendt, og
paa Bondebefolkningens tidligere Fattigdom var nu
i de store Byer i Følge med Storindustrien og
Fabriklivet fulgt Fattigdommen og Uroen hos et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
