Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. Den socialpolitiske Ideebevægelse og Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stedse voxende Stadproletariat. Hun, som næsten
alle Frankrigs demokratiske Skribenter, henvendte
sin Opmærksomhed paa Byernes
Arbeiderbefolk-ning, dens liaarde Kamp for Livet, dens livlige
Intelligens, dens sociale og politiske Idealer.
Saint-Simonismen havde fra først af betaget og
begeistret hende ved sin Kritik af Forholdet
mellem Mand og Kvinde i det bestaaende Samfund 5
hun havde i den nye Lære seet de Tanker, der
vare hende dyrebarest (at Ægteskabet kun som
frivillig Forbindelse havde Skjønhed og Værd, at
Mairen, Vidnerne og Sacristanen ikke formaaede
at give det en mere hellig Charakter end den,
Kjærligheden og Samvittigheden gav det)
fast-slaaede som Sandheder, der burde prædikes og
forfægtes. Nu gav Saint-Simonismen ogsaa hendes
Kjærlighed til det menige Folk et aandfuldere og
bestemtere Præg; hun fandt hos dettes Mænd større
IJegennyttighed, mere Mandighed end hos
Bourgeoisiets; det forekom hende som om de Laster, hun
i sine første Romaner saa bittert havde kritiseret
hos Mandkjønnet, i Virkeligheden snarere vare en
Klasses Laster end det hele Kjøns, og den
Kjærlighed, hvormed hun omfattede Arbeiderstanden,
bragte hende i Forening med hendes Naturs
medfødte Idealisme til at opfatte og fremstille
Arbeider-charakterer fra den ideale Side. Heraf opstod en
Række Romaner, i hvilke den tidligere Contrast
mellem en egoistisk forhærdet og en uegennyttig
35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
