Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. Den socialpolitiske Ideebevægelse og Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyder, som den fornemme Dame mangler, og giver
dem hver sin Idealitet, et tredie («Ruy Blas«) er
den laveste Stands symbolske Tronbestigning. I
Moliéres »Les Précieuses ridicules» var Lakaien
behandlet som et Dyr eller en Ting, der, hvor
godt Hoved han end er, kan regaleres med
Stokkeprygl, selv naar han kun har adlydt sin Herre;
kort før den store Revolution havde Scapin
forvandlet sig til Figaro, der endnu i Livreet tumler
det fine Herskab; i «RuyBlas» har Tjeneren, det
vil sige Folket, kastet sit Livrée, griber Magten
og regjerer. — Selv om man har Blik for disse
Dramers store Svagheder, kan man glæde sig ved
at indaande det Pust af store Ideer, som gaaer
igjennem dem.
Hugo er af Naturen en saa dogmatisk Aand,
at enhver Ideeverden, i hvilken han i Aarenes
Løb er indtraadt, gjerne har krystalliseret sig for
ham til et System af Doctriner. Til hans
Humanitetens Lovbog har fra hans Ungdom af Kampen
mod Dødsstraffen hørt. Han har leveret digteriske
Indlæg mod den i «Le dernier jour d’un condamné»
og »Claude Gfueux», han har bekjæmpet den
praktisk i Brev paa Brev, Manifest paa Manifest;
han har personligt bedet for de Dødsdømtes Liv,
har talt deres Sag til franske Konger og
fremmede Juryer. Ere Meningerne end meget delte
om Betimeligheden af Dødsstraffens Ophævelse for
vulgære Mordere, saa har Hugo’s Bestræbelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
