Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV. De Oversete og Glemte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sin Poesi langt haardere end den dømtes af andre
og langt haardere end den fortjente. Han trak
sig tilbage til sig selv, vilde Ingen mere see, ikke
mere høre tale om Omverdenen. Han var kommen
fra Genf med Interesse for Alt og Alle, med
be-geistret Selvtillid. I Paris gav han sig til at
bortødsle sit Talent i Samtaler, i Disputer — en
farlig Ting — indtil han tilsidst ikke mere havde
een uberørt, jomfruelig Idee i sit Hoved. Saa
udførte han Arbeider for Boghandlerne, skrev
Becensioner, Biografier, til han væmmedes derved.
Da han i sit 22de Aar udaandede, havde han længe
* levet i den dybeste Ligegyldighed for Omverdenen
og uden nogen Tro til sit eget Talent. Han lod
sig døe.*)
Jeg gaaer over til mere gediegne og
betydelige Aauder. Jeg vælger tre: Louis Bertrand,
Petrus Borel og Théophile Dondey. Det er Navne,
som da Digterne, der bar dem, var ilive, ikkekjendtes
af noget Publicum, men som nu kjendes af mangen
en Litteraturelsker i og udenfor Frankrig. Deres
Bøger optrykkes i Luxusudgaver paa hollandsk
Papir, og Originaludgaverne betragtes, især siden
Charles Asselineau har gjenvakt Interessen for
dem, som Værdipapirer, hvis Værd bestandig
*) Yrnbert Galloix: Poésies posthumes udkom i Genf
1834. Her er ved en Feiltagelse — thi et Plagiat vilde
det være urimeligt at antage — Sainte - Beuves Digt
„Suicide“ optaget blandt Galloix’s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
