Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV. De Oversete og Glemte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Man læse som Prøve paa Bertrands
For-tællemaade Stykket «Madame de Montbazon»,
hvis Motto af Saint- Simon’s Memoirer lyder:
Madame de Montbazon var en deilig Dame, som
i forrige [det sextendej Aarhunrede i Ordets
bogstavelige Forstand døde af Kjærlighed til
Ridderen af la Rue der ikke elskede hende:
«Tærnen ordnede paa det lakerede Bord en
Vase med Blomster og Kandelabrer med Voxlys,
hvis Gjenskin faldt som røde og gule
Glands-pletter paa de blaa Silkegardiner ved den Syges
Hovedgjærde.
Troer du, Mariette, at han kommer? —
«Aa, fald dog i Søvn, Frue, sov dog lidt ind!
— Ja, ja, jeg skal snart falde i Søvn for at
drømme om ham gjennem hele Evigheden.
Man hørte Nogen stige op ad Trappen. «0
hvis det var ham!» mumlede den Døende og
smilede svagt, medens Livets Sommerfugl alt var
ved at stige fra hendes Læber.
Det var en lille Page, som fra Dronningen
bragte Fru Hertuginden Syltetøi, Bagværk og
Elixirer paa et Sølvfad.
«Ak, han kommer ikke, sagde hun med
svigtende Stemme, han kommer ikke!» Mariette,
giv mig en af de Blomster der, for at jeg kan
indaande Duften og kysse Bladene af Kjærlighed
til ham!»
Saa laa Madame de Montbazon ubevægelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
