Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV. De Oversete og Glemte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med lukkede JØine. Hun var død af Elskov, hun
opgav sin Aand i Duften af en Hyacintli».
Det tager sig ofte ud som om de, der i
Litteraturen gaae for tidligt borte, lidt før eller
lidt senere erstattes. Men i streng Forstand
erstatter aldrig een Individualitet en anden. Det
Værktøi, der faldt ud af Louis Bertrands Hænder,
grebes saaledes ganske vist af Théophile Gautier,
der med sit langt omfangsrigere Talent bragte
liam i Glemme; men ingen Kjenders Blik vil det
undgaae, at der hos Bertrand var noget Udsøgt,
noget uendelig Sjælfuldt, som Gautier med sin
koldere Plastik ikke kunde naae.
Vi have allerede oftere nævnet Petrus Borel,
hvis simple Hjem en Tid lang var Hovedkvarteret
for Victor Hugos unge Venner. Han var paa
een Gang Kunstner og Digter, arbeidede som
Maler i Dévéria’s Atelier og skrev under Navnet
le Lycanthrope (Varulven) udfordrende Poesier.
Han indgjød de Andre en stor Respekt. Han
lignede en Spanier eller Araber fra det 15de
Aarlmndrede, og naar hans Kammerater gik hjem
fra Theatret efter at have seet den i Delavigne’s
eller Scribes Roller uddannede Skuespiller Firmin som
Hernani, hvor ofte beklagede de da ikke, at det
ikke var Petrus, hvem man havde givet denne
ideale Bandit at spille. Hvor vilde han ikke
have slaaet ned paa Scenen som en Kongeglente,
hvor smuk vilde han ikke have været med det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
