Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Videnskab og Reaktion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blev ved Forholdenes Ugunst mere
virkelighedsfjern og nærmere knyttet til det Bestaaende end for.
Hegel er det store Exempel. I Marts 1819
stødte Karl Sand Kotzebue ned, Aaret forud den
22 Oktober 1818 besteg Hegel første Gang sit
Katheder paa Universitetet i Berlin. Allerede i
sin Tiltrædelsestale gav han Tilhørerne sit Program,
og af Programmet fremgik, at den Hegelske Filosofi
og den preussiske Stat i dens daværende Skikkelse
hørte inderligt sammen; thi denne Filosofi beroede
paa Begrebets Almagt, denne Stat paa Dannelsens
og Intelligensens Magt. At Preussen netop da
blev sit Væsen og sin Fortid utro for i Østerrigs
Ledebaand at tjene den aandelige som den politiske
Reaktion kom ikke til Orde. Og dog vare
Carls-baderbeslutningerne fattede, og dog var det netop
Preussen, som da tog Initiativet til alle de
smaa-tyranniske Forholdsregler, der snart stillede hele
Tyskland under Politiets Opsigt. Men for Hegel
var Burschenvæsenets Følelsespolitik saa forhadt
som Følelsesfilosofien, ’Wartburgsammenkomsten en
romantisk Naragtighed og Sands Dolkestød en
Væmmelse. I Fortalen til «Retsfilosofien», hans
første og vigtigste Værk i Berlin, nedlod han sig
ikke blot til Forsvar for Demagogforfølgelsen, men
han nedværdigede sig til at gaa Politiets Ærind,
idet han angav sin forhenværende Kollega Fries
til Regjeringerne: «Forhaabentlig vil ikke Embed
og Titel være en Talisman for Principer, der øde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
