Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Börne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
holdende sig* nærmere til Virkeligheden og til den
tilsigtede Lokalitet end Jean Paul havde gjort.
Som Jean Paul angriber han i skalkagtige Former
Stat, Kirke, Forvaltning, Sæd og Skik; uden dog
at have sin Forgjængers Rigdom paa Iagttagelser
at raade over og uden at komme ham nær i
mangesidig Kundskab.
Men til Gjengjæld har han som Stilist store
Fortrin for Jean Paul. Börne, der manglede en dybere
Kunstsans, en finere Formsans, har det
Ukunstneriske hos Jean Paul behaget som ukunstlet. Han
har ikke følt, at denne Overflod paa Billeder var
slæbt sammen allevegnefra og kun sjældent udsprang
af Sagen selv. Denne orientalske Yppighed i
Lignelser, denne Sprogets Blomsterrigdom har tiltalt
ham som poetisk, og hans Øre har i Periodernes
Mangel paa Harmoni, i de utallige indskudte
Sætningers tunge Ballast kun set Vidnesbyrd om
Foredragets Naturlighed. Ogsaa for ham var Goethes
Plastik blot Kulde, ogsaa ham var Goethes
upersonlige Alderdomsstil en Gru. Det levende, urolige
Jeg i Jean Pauls Skrifter mødtes, naar han læste
dem, med hans eget varmtfølende og
lidenskabelige Jeg.
Uvilkaarligt omformede han da den Jean
Paulske Stil helt efter sin Individualitet, denne
Individualitet, der røber sig allerede i lians første
Breve, og hvis Særegenhed kun blev tillempet og
udfoldet, aldrig omændret. Der var ingen Vildnis’er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
