Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Börne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eller Urskove i hans Indre som i Jean Pauls.
Han tænkte ikke paa ti Ting paa én Gang som
Jean Paul, for livem de stode flettede i hinanden.
Nej, saavel Fantasi som Forstand var hos ham
klar, og knap i sit Udtryk. Tidligt havde han
gjennem Læsning af Johannes von Muller faaet
Hang til den fyndige Tacitus-Korthed. Hans
Forestillingsgang var fra først af halvt fransk,
halvt jødisk rettet mod Antithese og Kontrast.
Han yndede Tankernes og Ordenes Symmetri, hans
indre Tempo var hurtigt, hans Aåndedræt som
Skribent var kort. Derfor korte Sætninger, stærke
og bidske Sætninger i Hundetrav; ingen Perioder.
Mange Billeder led han, dog ikke saamange at de
fortrængte hinanden, og træffende, betegnende
skulde de være. Han hentede dem ikke op af
Hefter med Notitser som Jean Paul, men de kom
af sig selv i beskeden og rigelig Fylde. Mange
Lignelser brugte han, men klarhovedet som han
var stillede han dem i sine Sætninger næsten
algebraisk op, saa de snarere gjorde Indtryk af
Ligninger end af løse Blomster.
Og hans ganske individuelle Væsen udformede
sig saaledes efterhaanden i en ganske særegen
humoristisk Stil. Jean Pauls Humor strækker sig
igjennem vidtløftige og brede Undersøgelser,
Fortællinger, Romaner, ikke saaledes Börnes. Han
har aldrig kunnet frembringe noget politisk, poetisk,
kritisk eller historisk Værk af noget Omfang; han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
