Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Börne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Baaden ud i Vandet og giver den til Pris for
Stormen. Og Börne tager den stærkeste For-
argelse af Replikken:
Ich aber sprach: Ja, Herr, mit Gottes Hilfe
Getrau ich mir’s, und helf uns wohl hindannen.
So ward ich meiner Bande los und stand
Am Steuerruder und fulir redlich hin —
«Hvordan kommer, udbryder Kritikeren, den jævne
Mand til denne Jesuitisme? Jeg begriber ikke,
hvorledes man nogensinde liar kunnet finde denne
Handling sædelig, endsige skjøn. Tell lægger sig
i Baghold og dræber uden al Fare sin Fjende, der
ikke tror sig udsat for nogen Fare!«
Det kan ikke undre, at Den, i hvis aandelige
Organisme Retssansen havde udviklet sig til en
saadan Skarphed og Finhed, at den formelig
vikarierede for den egentlige æsthetiske Sans, maatte
savne Organet for Goethe, hvis Retfærdighedstrang
var forholdsvis uudviklet. — —
Efter et Par Aars Ophold hos en Professor i
Giessen blev den unge Börne i Aaret 1802 sendt
til Berlin, da hans Fader ikke havde kunnet faa
Bugt med hans Lyst til Studier, skjønt disse paa
Grund af hans Konfession kun kunde føre ham til
at blive Læge, hvortil han endda aldeles ikke
røbede Anlæg. Han blev sat i Huset hos den
bekjendte Læge og Kantianer Marcus Herz, hvis
offentlige Forelæsninger over Filosofi havde saa
stort Tilløb af det bedste Selskab, at han —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
