Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Börne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dalbergs syvaarige Regimente var forbi;
Storhertugdømmet Frankfurt blev udslettet af Staternes
Tal og man lod den gamle Forfatning træde i Kraft
paany. De Borgerrettigheder, som Israeliterne i
dyre Domme havde tilkjøbt sig, kasserede man
simpelthen, selvfølgelig uden at give Pengene
tilbage. Det var, skriver Karl Gutzkow, som om
de Kurerer, der fløj frem og tilbage mellem Wien,
hvor Fredskongressen havde sit Sæde, og de andre
tyske Byer, der havde hver sin Reaktionskongres,
oprev Furer i den blodsivende tyske Jord, i hvilke
man paany vovede at saa de gamle Fordommes og
Forrettigheders Sæd.
Det franske Herredømmes Fald berøvede Börne
hans Embede og hans Ulykkesbrødre deres
Menneskerettigheder ; han var upersonlig nok i sin Tankegang
til sidenhen som før at ansee dette
Fremmedherre-dømme for en Skjændsel.
Det •kan imidlertid ikke undre, naar Goethes
Ligegyldighed ogsaa overfor dette Udslag af den
store Reaktion styrkede Börne i hans Had til en
Personlighed, der fra ingen ham tilgjængelig Side
syntes ham stor. I sin Anmeldelse af Bettinas
Bog «Goethes Brevvexling med et Barn» — maaske
den mest desorienterende Kritik, Börne har
forfattet — skriver han: «Hvad gjorde Goethe, den
største Digter, til et saa lille Menneske, hvad
slyngede Humle og Petersilie ind i hans
Laurbærkrans? Hvad satte Nathuen paa hans ophøjede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
