Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Börne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pande? Hvad gjorde ham til Forholdenes Træl,
til fejg Filister, til Smaastadssjæl? Han var
Protestant og hans Familie hørte til det herskende Parti
i Frankfurt, dens Medlemmer kunde blive Medlemmer
af Senatet. Da han 60 Aar gammel stod paa
Højden af sit Ry, og Virakskyerne under hans
Fødder skillende skærmede ham mod Dalboernes
lave Lidenskaber — saa ærgrede han sig, da han
erfor, at Frankfurterjøderne fordrede
Borgerrettigheder og han fraadede mod den
«Humanitets-vaasen», der talte Jødernes Sag.»
Hvad Börne mindst af alt kunde tilgive Goethe,
det var dog dennes Stilling til de Store. Han
oversaa, at den Menneskealder, han selv var yngre
end Goethe, betegnede en Sfæreforandring i
Skribentens Stilling til Fyrsterne og Publikum. I
Tyskland levede i det attende Aarhundrede Skribenterne
ikke af Honorarer men af Tilegnelser. Digterne
vare nødte til at søge en fornem Beskytters Yndest,
til at undervise adelige Junkere eller ledsage unge
Prinser paa Dannelsesrejser. AVieland modtog
Pengegaver til Tak for Dedikationer, Schiller tog
med Glæde mod den Understøttelse, Hertugen af
Augustenborg skaffede ham fra Danmark. Monarker
og Fyrster, høje Herrer, Aristokrater nærede jo i
Slutningen af det attende Aarhundrede en virkelig,
ja heftig Interesse for Filosofi og Poesi, for al
den nye Sandhed og Skjønhed; de droge Forfatterne
til sig som deres Ligemænd. Det var først ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
