Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Börne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er da ikke rigtigt med Steinthal at sige,
at intet Dannelsesomraade, ingen Form af
kunstnerisk Skaben var Börne fremmed; thi selve det
Dannelsesomraade, som betegnes af Kunsten som
Kunst, var tillukket for ham. Dette forhindrer
selvfølgelig ikke, at han kan have sagt meget
Forstandigt og Lærerigt om Kunstværker, men det
rammer aldrig det Kunstneriske i dem.
Man har saaledes rost Börne stærkt for den
energiske Modstand, han rejste mod de tyske
Skjæbnetragedier, som paa hans Tid begyndte at
oversvømme Scenen og fordumme Sindene. Men
man vil se, at det slet ikke er mod det æsthetisk
Forkastelige i dem at han ivrer; han tager Sagen
moralsk eller religiøst. Troen paa, at en Dato
som den 24. Februar er særligt skjæbnesvanger for
en Familie, er simpelthen dum og tom. Den har
Intetsomhelst at gjøre hverken med den antike
Tro paa en uafvendelig, forud bestemt Skjæbne
eller med den kristne Tro paa et alvidende Forsyn
eller med den moderne deterministiske Aarsagstro,
der har umuliggjort tidligere Tiders Tro paa en
saakaldt fri Vilje. Men for Börne er denne Tro
kun fornuftstridig som formentlig sammenblandende
war ich nie. Tch håbe nur immer Gott gesucht in der
Natur, die göttliche Natur in der Kunst, und wo ich
Gott nicht fand, da fand ich elende Stiimperei, und so
håbe ich iiber Geschichten, Menschcn und Bueher
ge-urtheilt. — Desværre!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
