Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Börne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
to theologiske Systemer. Hans .Ræsonnement er
dette, at enten er Døden en kjærlig Fader, der
henter sin Søn, og da er Skjæbnen ikke tragisk,
eller den er en Kronos, der sluger sine egne Børn,
og da er den ukristelig.*) Som om dette var en
Anke! den kunde jo være højst poetisk endda.
Börne har overfor de talrige Dramer, det
faldt i hans Lod at kritisere, det ypperlige Hoveds
sunde Sans for, hvad der har Værdi og hvad der
er værdiløst. Han viser sig fuld af Forstaaelse
for Aanden i Oehlenschlägers «Correggio», fuld af
Overbærenhed med Stykkets Svagheder, om end
ganske uden Blik for dets sceniske Effekt; han
forstaar tilfalde at vurdere Skuespildigtere som
Kleist og Immermann og den begyndende
Grill-parzer. Men naar han skal motivere sin Kos
eller Dadel, røber sig stadigt paany det
ukunstneriske Naturel, og mangen Gang lægger han den
pathetiske Idealists hele Fordomsfylde for Dagen.
Han misbilliger f. Ex. — og vistnok med Rette —
*) Was sie unter Schicksal verstehen, håbe ich nie
verstanden; ich håbe nie verstanden diese Mischung von
antiker und romantischer Denkweise, dieses christliche
Heidenthum. Entweder ist der Tod ein liebender Vater,
der sein Kind aus der Schule des Lebens abholt, und
dann ist das Schicksal untragisch; oder es ist der
men-schenfressende Kronos, der seine eigenen Kinder
ver-schlingt, dann ist es unchristlich. Euer Schicksal ist ein
Zwitter, unfähig zum Zeugen wie zum Gebären.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
