Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sit: «Det nytter ikke noget, Manden er dem for
stor.» Først da Alt var ude, gjorde han med sit
Festspil i Anledning af Freden en Slags nødtvungen
Afbøn.
Mindre bekjendt end Goethes saa tidt omtalte
Forhold til Napoleon er Hegels, der som Heines
Lærer og som den Tænker, der stadigt stod for
ham som den ypperste, havde en ligesaa uomtvistelig
Indflydelse paa ham. Hegel, der var født som
Undersaat i det lille, despotisk regjerede Würtemberg
og aldrig havde kjendt det at have et Fædreland,
hvor stærkt han end længtes derimod, var i
Aarhundredets Begyndelse saa opfyldt af Bitterhed
over de tyske Tilstande, saa fuld af Harme og
Sarkasmer over sine Landsmænds politiske Sløvhed,
at han ganske som Goethe kom Napoleon imøde
med en Kosmopolits overstrømmende Beundring.
Han, som bestandig havde svælget i en tænkt, en
fantastisk Forsoning af det Ideale og det Virkelige,
havde hele sin Ungdom igjennem savnet Indtrykket
af virkelig Magt, da Napoleons Skikkelse
traadte ham imøde og begejstrede ham. Som det
er blevet sagt om Goethe, at han benyttede
Kanontordenen ved Jena til i al Stilhed at ægte
Christiane Vulpius, saaledes om Hegel, at han i selve
Jena fuldendte sin «Phänomenologie des Geistes»
under Kanontordenen fra Slaget. Det er sandt,
at han netop i hine Dage sendte de sidste Ark af
Værket til sin Forlægger, og Modsætningen er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
