Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og alene kommer an paa Personligheder og Kræfter.
Tallet gjor det ikke, Monarker gjor det heller ikke,
end ikke Monarker i rigeligt Flertal. Derfor Heines
evige Løjer med de tre Dusin tyske Monarker.
Hvad Heine ræddedes for, var maaske først
et Liv uden Skjønhed. Den Fourier’ske
Pha-lanstére, det store Arbejdshus uden Overflod, hvor
Alt er lige til Øllet, og hvor der ingen Plads
heller findes til den Overflod, som Kunsten er —
syntes ham uundgaaelig i Fremtiden, men
tilfredsstillede ham ikke.
Dog hvad der end mere vakte hans Uvilje
var et Liv uden Storhed, med Lighed i
Middel-maadighed til Keligion, med Hadet til Geniet, til
de søgende Aander og til dem, der aabent
forkaste nazarensk Askese, til eneste virkelig Moral.
Hvad han i lige Grad afskyede var Samfundet,
%
som han kjendte det, regjeret af et Kieresi uden
Aand og et Aristokrati uden Finhed, og saa et
Samfund, som han forudsaa det, bestaaende af
emanciperede Slavesjæle, der kun havde ophørt med
det Kryberi, som var deres Instinkt, for at give
den Misundelse Tøjlen, som var Kjærnen i al
deres Sædelighed.
Han var visselig for Revolutionen mod Ludvig
den 16., denne skikkelige Kleinsmed, der var
bleven Konge. Dog var han ligesaa vist for
Cæsar mod Brutus, denne Klodrian af en Aager-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
