Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
republikanske, som den store Personligheds og den
store Friheds Fjende.
Derfor hans Mistro til de nordamerikanske
Fristater, hans ringe Sværmeri for deres Frihed:
Manc-hraal kommt mir in den Sinn
Nach Amerika zu segeln,
Nach dem grossen Freiheitsstall,
Der bewohnt von Gleichheitsflegeln . . .
Naar Heine tilbeder Marsmllaisen, saa er det,
fordi Sangen er ham den store Revoltes Symbol.
Naar han dyrker Napoleon, saa er det, fordi denne
er Kongernes og den gamle Verdensordens
Ydmyger, og naar han overser alt det Frihedsfjendske
hos ham, saa er det, fordi Napoleon staar for ham
som Folkets Repræsentant, ren for hvert Stænk af
demokratisk Middelmaadighed.
Det er da kun en enkelt Gang i Mismod,
hvor han ikke er sig selv, men taler i udenfra
hentede Formler, at Heine kan indlade sig paa
at udtale den plebejiske Taabelighed, at de store
Individers Betydning er forbi, en Paastand, som i
Grunden kun er den borgerlige Misundelses
klassiske Udtryk. Paa Bunden af sit Væsen er Heine
saa overbevist om det Modsatte, at han kan gaa
til den gale Yderlighed, i Nikolaj, al Tvangs
forstokkede Repræsentant i Datiden at se Friheds*
mændenes Høvding i Europa. Men Nikolaj var
idetmindste en Personlighed, en Kraft. Og Heine
var Geni nok til at føle, det i sidste Instans ene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
