Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1823, blev opført, men faldt paa Grund af
Racehadet mod Forfatteren igjennem. (G. Karpeles:
Biographie Heinrich Heine’s. 1885.)
Opholdet i Berlin viste sig ikke fremmende
for Heines Brødstudium. Han havde allerede i
Hamburg vænnet sig til et ret letfærdigt Levnet,
og han fortsatte det her. For at samle sig rejste
han i 1823 til Ltineburg til sine Forældre, derfra
til Hamburg og paany til Göttingen, hvor han i
1825 disputerede for den juridiske Doctorgrad.
Strax derefter lod han sig døbe. Han skiftede
Religion, ikke af Overbevisning om
Christendom-mens Sandhed, tværtimod under en levende Følelse
af Antipatin mod den og Skam over det Skridt,
han foretog, men fordi han vilde gjøre et Forsøg
paa at unddrage sig den ydmygende og trykkende
Afhængighed af Onkelen og ikke kunde opnaa
Indtægter, Livsstilling eller Embed paa andet
Vil-kaar. Man finder hans Stemninger fra hine Dage
gjengivne i det med Urette overroste Brudstykke
«Rabbien fra Bacherach», der kun paa enkelte
Punkter fortalt med Liv og Kunst i
Virkeligheden godtgjør Heines Evneløshed overfor den
Opgave at skrive en historisk Roman, men som i sin
Slutning ved den Selvskildring, Digteren her under
en fremmed Maske har givet, røber Skamfølelsen
ved nominelt at være gaaet over til et
Troes-samfund, der var ham Fjendens Lejr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
