Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den oplevede Kj ærlighedssorg, men en Art
Er-indringsextrakt. I Regelen tumler Digteren lier
frit med denne gamle Elskovskval, ja leger
undertiden med den; derfor af og til det Klikkende i
Udtrykket; Læseren troer stundom ikke ret paa
Følelsens Alvor, bliver betænkelig overfor de stadige
Forsikringer om en dræbende Kummer, under
hvilken Livet dog stadigt fortsættes og Kunsten
stadigt øves.
Men det var ganske naturligt, at Heine lier
paany tyede tilbage til den ene og samme
Lidenskab, om den end ikke i Mellemtiden havde faaet
frisk Næring. Han havde ikke oplevet nogen
senere, der i Styrke eller i Betydning for hans
Sjæleliv kunde maale sig med den. Den var og
blev den vigtigste Begivenhed i hans Liv. Det
synes, som om den Lykke, den i sin Tid havde
bragt ham, var saare flygtig; da han første Gang
sang om sin Kjærlighed, dvælede han derfor
udelukkende ved sin Elskovssorg, Følelsens
Uigjen-gjældthed, Forladtheden, Forræderiet, den Elskedes
kolde Grusomhed. Nu, da han stod friere overfor
den, meddelte han dens hele virkelige elier
om-digtede Historie fra den første Dag af, da den
vaagnede til Liv, indtil den Stund, da han var som
død for hende, og ikke nok med at han saaledes
føjede Følelsens hele Levnetsløb til Katastrofen,
men han gav den større Friskhed og Rigdom, idet
han omgav ethvert af dens Momenter med en
12*
♦
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
