Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hin gamle Tragoedie havde spillet, nye Indtryk og
Billeder. Først bryder den fordums Lidenskab med
Vælde frem paany; han ruger atter over den
gamle Kval, han er ilde tilmode i Byen, hvor
Husene synes ham at falde ned i Hovedet paa
ham og end mere i de Sale, hvor hun lovede ham
Troskab. Det Nye i disse Sange om ulykkelig
Kjærlighed er det stadigt lige heftige og vilde
Had, som her flammer over Elskovs-Lykkens Grav.
Men paa Bejsen har Digteren truffet den
Elskedes Familie, og den yngre Søster ligner ganske
den Elskede, især naar hun ler, og hun har de
samme Øjne, der have gjort ham saa ulykkelig.
I et Brev af 23. August 1823 taler han til sin
bedste Ven om, at «en ny Daarskab er bleven
podet paa den gamle». Det er lykkedes Ernst
Elster ved omhyggeligt Studium af Breve og Digte
at eftervise, hvorledes hos Heinrich tydeligt nok en
Lidenskab for Amalie Heines otte Aar yngre
Søster Therese paa dette Tidspunkt afløste den
første Kjærlighed, der havde faaet et saa
utilfredsstillende Udfald. Heftig har den njTe Lidenskab
været, men efter al Sandsynlighed lige saa
uigjen-gjældt som den første Ungdomspassion. Derfor de
bekjendte Linjer:
Wer zum ersten Male liebt,
Sei’s auch glucklos. ist ein Gott;
Aber wer zum zweiten Male
Glucklos liebt, der ist ein Narr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
