Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ich, cin soleher Narr, ich liebe
Wieder ohne Gegenliebe;
Sonne, Mond und Sterne lachen,
Und ich lache mit — und sterbe.
I Aaret 1828 forlovede og- giftede Therese
Heine sig med en Dr. jur. Adolf Halle, og man
liar blandt Heines efterladte Digte fundet bidende
Spottevers over Brudgom og Bryllup. Han havde
jo den uridderlige Poetvane at hævne sig ved
Spotterier, hvor han blev afvist. Men Digtene i
«Heimkehr» indeholde ikke, hvor Therese er ment,
den Bitterhed og det Had, som hyppigt kommer
frem hos Heine overfor den ældre Søster. Han
priser Thereses Skjønhed, hendes dejlige Øjne,
hendes Benhed: hun er som en Blomst; han beder
til hende som Andre til Paul og Peter eller
Madonna; og han kjæmper mod sine Følelser, ræddes
for denne nye Kjærliglied. Baade Stolthed og Skyhed
forbyde ham at erklære sig; det var endog bedst
for hende, om hun ikke elskede ham; han har
stundom selv søgt at forhindre Elskovens Opstaaen
i hendes Sjæl; men nu, da det er lykkedes ham
saa let, trænger Ønsket om hendes Kjærlighed sig
dog atter frem. Han er for stolt til at tale om
sin Lidenskab og om sin Kval, han spøger og
spotter, medens han indvendigt forbløder sig, men
hun forstaar ham ikke, ser ikke at hans Hjerte
skjælver og brister. Derfor disse Vers:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
