Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O, dieser Mund ist gar zu stolz
Und kann nur kussen und scherzen;
Er spräche vielleicht ein höhniseh Wort,
Während ich sterbe vor Schmerzen.
Men Dødstruslen er denne Gang ikke ment
bogstaveligt. Thi i et andet Digt hedder det
oprigtigt:
Glaub’ nicht, dass ich mich ersc-hiesse,
Wie schlimm auch die Sachen steh’n!
Das Alles, rneine Siisse,
Ist mir schon einmal gescheh’n.
Og dog har han ogsaa denne Gang følt dybt
og lidt meget. Saa underligt det klinger,
Kusine-Kjærligheden, dette i Heglen kun første og
foreløbige Stadium paa Banen, denne blotte Indvielse
til det egentlige erotiske Liv*), er den eneste
alvorlige og ikke ganske flygtige Lidenskab, den
unge Heine har kjendt. Og selv i Manddommens
Aar naaede ingen senere Følelse paa langt nær
Styrken af denne ungdommelige Dobbeltpassion for
*) Aux pres de lenfance on ceuille
Les petites amourettes
Qu’on jette au vent feuille å feuille
Ainsi que des påquerettes
On ceuille dans ces prairies
Les voisines, les cousines,
Les amourettes fleuries
Et qui n’ont pas de racines.
Richepin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
