Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nende ved Lys og Skygge og Farver uden
Konturer.
Der er Scenen i den stille Præstegaard med
den opløste, stridige, fortvivlede Familie (Der
bleiche, kerbstlicke Halbmond). Sønnen vil blive
Landevejsrøver, Datteren sælge sig til Greven. Saa
levende denne Scene end er gjengivet, kører den
ikke til de bedste; der er for megen gammeldags
Romantik i Indfaldet med den døde Fader i det
sorte Ornat, der staar udenfor og banker paa
Yinduet. Ganske mesterligt er derimod det næste
Digt (Das ist ein scklecktes Wetter), i hvilket vi
se den gamle Morlille om Aftenen sent i Mørke
og TJvejr rokke med sin Lygte tværs over Gaden
for at kjøbe ind til sin store kjønne Datter, som
ligger kjemrne i Lænestolen og blinker søvnigt med
Øjnene mod Lyset, medens de gyldne Lokker falde
ned over det yndige Ansigt — det virker som et
gammelt hollandsk Maleri.
Dog end skjønnere er den Gruppe af otte
Digte, som er udsprungen af Opholdet i Kuxkaven.
«Wir sassen am Fischerkause» er et lille Vidunder
af kunstnerisk Kraft; denne Samtale med Pigerne
udenfor Fiskerhytten, i hvilken det fjerne Indien
og det yderste Thule ere malte med saa ganske
faa Ord: Ved Ganges dufter og lyser det,
Kjæmpe-træer staa i Blomst og smukke, stille Mennesker
knæle for Lotosblomster. I Lapland er der smudsige
Folk, smaa, med platte Hoveder og brede Munde;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
