Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Realister — netop det gjør ham saa stor, naar
han lader Lyset udtrykke, hvad det alene for ham
betyder, det indre Liv, det vaagne Drømmesyns
Verden.
Paa ganske lignende Maade forholder det sig
med Heine. Hvor faa virkelige Skikkelser har
denne store Digter frembragt! Hvor faa er bievne
tilbage efter ham! De, som søge hans Fortjeneste
paa dette Punkt, have været nødte til at nævne
den grelle, grimacerende Skitse af den gamle jødiske
Tjener Hyacinth som Heines ypperste
Menneskeskikkelse.
Nej, skal Heine dømmes efter sine
Virkelighedsbilleder, saa staar mangen ringere Digter højt
over ham.
Men man mindes blot Visionerne hos ham,
det vaagne Drømmesyns Verden i hans Digte og
hans Prosa! Han holder sig i Reglen til en
Begyndelse nærmere ved Jorden end andre Digtere,
men saa aabner der sig over dette mørke Jordiske
et lysende Syn, der kommer og svinder.
Dette spores selv i saadanne Smaadigte som
det anførte om Samtalerne i Fiskerhytten angaaende
Danges og Lapland.
Man erindre fremdeles Maaden, paa hvilken
Heine lader Napoleon s Skikkelse fremtræde for sin
Læser. I hans «Grenaderer» hidkaldes
Forestillingen om Napoleon som et Syn. Ordene «Da
rider min Kejser vel over min Grav» er som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
