Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
natlig Aabenbaring belyst af Sværdenes Glans. I
den ikke mindre beundringsværdige Skildring i
«Reisebilder» fremmanes Synet som et
Barndomsminde.
Eller man huske, hvorledes Heine fremkalder
Billedet af Jesus. I Digtet tFreden» ser han
Jesus som Fredsfyrste skridende stor i skinnende
Hvidhed over Havet. I «Tyskland, et
Vinter-æventyr», maler han den graa Vintermorgen paa
Paderbornvejen; og da saa Taagerne løfte sig,
skimter han ved Vejens Rand i Daggryet
Træ-krucifixet med Billedet af den store Sværmer, der
vilde frelse Menneskeslægten og nu hænger der
«som advarende Exempel».
Sie haben dir iibel mitgespielt,
Die Herren vom hohen Rathe.
Det inderlige Vemod, den bitre Humor, der
ytrer sig i fortrolige, nedsættende Vendinger,
forøger her Indtrykket af det menneskeligt Store og
rædselsfuldt Højtidelige, omtrent som dette Indtryk
hos Shakespeare forøges, naar Hamlet, hvor Faderens
Aand høres under Jorden, raaber sit «Vel gravet,
gamle Muldvarp!» I Glimt af Viddets Lys viser
sig her for Læseren Billedet af Jesus, ikke som
Fredsfyrste, men som den, der svang Svøben mod
Tempelskænderne og kastede Ild paa Jorden.
« Vin ter æv en ty ret» er som Helhed et betegnende
Exempel paa Heines kunstneriske Fremgangsmaade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>